Blæren

Nogle kan ikke holde på vandet, andre kan ikke tømme blæren helt

Uanset om det er det ene eller det andet, så er det vigtigt at få gjort noget ved det. Inkontinens har det med at snige sig ind på os efter en fødsel eller når vi bliver ældre og går i overgangsalderen.

Mange kvinder har svært ved at holde på vandet. Det kan være alt lige fra små dryp til hele vandladninger, som ikke er til at stoppe. Uanset om det er lidt eller meget, kan og skal der gøres noget ved det! Svag bækkenbund eller overaktiv blære går ikke væk af sig selv.

Mænd kan også have problemer med at holde på vandet. Det kan ofte afhjælpes ved træning af bækkenbunden/knibeøvelser. Efter en prostata operation kan du få problemer både med inkontinens og rejsning. Her er træning af bækkenbunden en del af hjælpen. Vejledning omkring seksualitet og hjælpemidler vil også indgå i behandlingen.

Ved første konsultation vil jeg gennemgå dine problemer, kontrollere din bækkenbund og lave en behandlingsplan sammen med dig. Du vil få vejledning i bl.a. knibeøvelser, afførings-, vandladnings- og drikkemønster mm.