Nedsynkning

Nedsunket underliv - Tyngdefornemmelse eller en synlig bule?

Har du en generende bule i skeden af og til? Eller er den der hele tiden? Føler du tyngde i underlivet, specielt sidst på dagen eller når du har været i gang længe? Kan du se eller mærke en bule i skede åbningen?

Både blære, endetarm og livmoder kan synke ned i skeden og giver denne tyngdefornemmelse. Uanset om det generer dig hver dag eller af og til, så kan der gøres noget ved det. Det kan opstå for os alle. Nogle oplever det efter de har født, hos andre hvis de løfter og bærer for tungt. Nogle oplever det i forbindelse med overgangsalderen.

Overspændte muskler i bækkenbunden kan hos nogle kvinder opleves som en bule i skeden, uden at der er en bule. Så handler det om at lære afslapning af bækkenbunden, for at den fornemmelse kan gå væk.

Ved første konsultation vil jeg gennemgå dine symptomer, kontrollere din nedsynkning og din bækkenbund og lave en behandlingsplan sammen med dig. Du vil få vejledning i aflastning af underlivet, afføringsmønster, drikkemønster, venepumpeøvelser, og knibeøvelser.